fornuften sejer  til sidst

Hej Folkens <3 

Stavefejl på vej
nogen ordblinde har mere mod end andre.
altså jeg snakker om at tage kampen op med ordne, bogstaverne og især skolegangen.
Idag vil jeg fortælle en skræk historie de fleste nok render rundt med.
Men det tar’ en drejning, så fornuften sejre til sidst.

Jeg kender ikke så mange ordblinde selv, men hvis de fleste af jer har kæmpet med skole gang lige så meget som mig i min tid.
Så kender vi alle til det der med at være skole træt. Nogen bliver endda så skole træt at pjækkeri og forkerte omgangskredse hurtig kommer til at tage over.
det gjorde det i så fald for mig.

Det var ved slutningen af 7. klasse da mine forældre kom og fortale mig de havde snakket med mine lærer med at det nok vil være en fordel for mig at tage på efterskole i 8 klasse. Men der er ikke så mange efterskoler der har 8 klasser som er ordblinde.

Jeg fandt så den her efterskole ved navn Sofie Riefbjerg. En lille efterskole på knap 100 elever på Falster. Fantastisk skole med masser af muligheder for at vær kreativ. eller vis man var vild med dyr var der en gård tilknyttet og musik hold til smurte stemmer.

Men når man skal til at gå i 8 klasse er man kun 14 år og alle dem jeg kom til og gå med var så fald 2 år ældre end mig så jeg var et lille pjok som ikke havde prøvet fest og ballade som dem på 16 og 17 år. Men det år blevet vendt fuldstændig op og ned på mig. Min være måde mine holdninger min opførelse blev virkelig meget oprørs agtig og stædig og rigtig modbydelig… for sige det på en pæn måde.

Jeg er bestemt ikke ude på at skramme nogen forældre i de ikke skal sende deres børn på efterskole, jeg er stor fan af efterskoler og den modenhed og tætte venner man får ved sådan en oplevelse, det fantastisk.

Men på den skole jeg endte med at gå var der meget blandet unge mennesker med enormt hård og svære baggrunde og diagnoser. Jeg menes faktisk min kontaktperson fortælle mig jeg egentlig var den eneste som var ordblind og ikke havet noget andet med i rygtasken. Men det var fantastisk man fik forståelse for mennesker med forskellig bagrunde og det miljø de kom fra som virkelig var modsætning af det jeg kom fra. så det var klart jeg fik lidt af en nogen teegnet år. og mine forælder fik pludselig kamp til stregen.

Men efter et år på efterskole selv jeg søgte om et år mere fik jeg afhvide at jeg simpelt hen lavet for meget drama til de vil lad mig gå et år mere.
så jeg var nu stemplet som dramaqueen.  puuha… :I

Når så jeg søgte om komme til gå på kalbyris skolen som lå i Næstved fordi der gik min bedste ven og bedste veninde i Næstved så det vil være fedeste gå i skole med dem. Tænkte jeg… Værste beslutning nogensinde. Gik på skolen i 3 måneder så blev jeg smidt ud af rektor fordi min mor og jeg blev hevet til samtale og han gjorde mig så gal jeg spyttet ham i hovedet… Men selv den dag idag syntes jeg han fortjente det.

Han var en mand med en stor mandschauvinist holdning. og han mente mine forælder bestemte min fremtid. hvilket jeg er enormt uenig om. Som menneske skal man selv bestemme om man vil være pilot eller gymnasie lærer eller hvad man nu vil og hans fremtone og fremgangsmåde vær helt i vejeret. jeg husker efter følgene jeg blev smidt ud lokalet tog en snak med min mor hun undskylde på min vegne og da hun kom ud der fra havde hun et stort smil på læben for hun havde nøjagtig samme holdning som mig…

Så stod de nu tilbage til folkeskolen på lindebjerg skolen i gamle klasse et år hvor virkelig fik dårlig bekendskaber fandt folk i Næstved røg hash blev kærester med folk der solgte. Så hele min 9 klasse er rimelig sløret for mig. men der var heller ikke så meget pænt at fortælle…. jeg var en stædig dum lille pige der troede jeg vidste hvad der var værd og vide. Min lærer søgeret for jeg jeg fik godkendelse for ikke skulle op til 9. klasse eksamener.
Så jeg var virkelig virkelig ligeglad med skole det år. Hvilket bider en i røven senere hen.

Efter 9. klasse ender jeg på 10’ern og tager min 9. klasse og gennemføre faktisk, men jeg kun begyndt så småt og tage mig lidt mere sammen men ikke meget i mens jeg gik på 10’ern det ender faktisk med at jeg får en hashpsykose fik angst for andre mennesker. Tænkte kun dårlige tanker, ville ikke gå ud for en dør uden min mor,

Bruger næsten 6 måneder af mit liv på ingen ting ind til bliver kaldt til samtale af en unge rådgiver fordi jeg ikke er under uddannelse eller i skole så han hjælper mig med finde ud af hvad jeg så skulle- så ender faktisk med at gå på produktions højskole i Brøndby Øster fordi de havde en fotograf linje hvilket var virkelig nice.  det var fantastisk år for mig. fantastisk mennesker og jeg flyttet faktisk til KBH og boet hos en veninde et stykke tid som hjalp mig virkelig meget med min angst. Så flyttet jeg senere til Ballerup hos en kæreste og efter året var gået tog jeg kvuc med ordblind linje og ellers 10 klasse det bedste to skole jeg har gået på i mit liv. De hjalp mig virkelig meget både lærer og elever. Jeg begyndte virkelig at rykke mig i undervisning fra 2 til 7 og jeg fik så meget mod efter jeg tog VUC i København at jeg endte med at tage Roskilde handelskolen og fik taget min HG og lige fra der startet det faktisk med at få mod på skole og få mod på uddannelse, for jeg ville så gerne have nogen så tog kampen op mod min ordblindhed…

Jeg rodet mig selv ud i snavs men jeg er sikker på uden den snavs ville jeg ikke vær der hvor jeg er i dag. Jeg rodet mig også ud af mit snavs og fandt ud af at udvikle mig til den positive og mere rigtige retning.

Pernille Efrann

Pernille er administrator og forefather på Efranns blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *